Mottaker: |
SIGURD IBSEN
|
Datering: | 26. juli 1895 |
Sted: |
KRISTIANIA
|
Avansert visning
|
Innstillinger for teksten
|
Nedlastinger
|
|
| Sammenligne forskjellige utgaver av teksten |
Gå til avansert visning |
| | xml, pdf, epub, kindle |
Om verket
|
Les mer om brevene
|
Brev fra perioden 1890-1905
Henrik Ibsens skrifter 2010
© Henrik Ibsens skrifter
Hovedredaktør
Narve Fulsås
Edering
Christian Janss (ansv.), Aina Nøding, Ellen Nessheim Wiger
Kollasjonering og koding
Bodil Aurstad, Gry Berg, Aasta Marie Bjorvand Bjørkøy, Oliver Blomqvist, Nina Marie Evensen, Helene Grønlien, Åshild Haugsland, Kari Kinn, Inger Marie Kjølstadmyr, Kim Ravn, Margit Sauar, Henninge Margrethe Solberg, Eivor Finset Spilling, Ellen Nessheim Wiger, Mette Witting, Ingvald Aarstein
Kristiania, den 26. Juli 1895.
Kære Sigurd,
Mit telegram fra igår er forhåbentlig kommet rigtig frem og du vil deraf have sét at
afgørelsen af din sag i stortinget er udsat til næste år. Som
jeg forrige gang skrev har her i de
sidste to måneder ikke været noget gunstigt øjeblik for fremsættelse af
andragendet. Men grunden til dets sene fremkomst ligger ikke heri. Den virkelige årsag ligger i at man havde overdraget til
professor Sars at
koncipere forslaget. Denne herre er som bekendt arbejdssky og lod det hele, uagtet gentagne, indtrængende påmindelser, ligge hen indtil han meldte at nu havde han pakket sin kuffert og kunde ikke befatte sig med opdraget, som da blev overtaget af
dr. Løchen.
Straks jeg havde fået visshed for at andragendet virkelig vilde komme frem opsøgte jeg
redaktør Vogt og
umiddelbart derefter
herr Bätzmann. Begge stillede sig personlig velvilligt og anerkendende ligeover for dig men erklærede som sin overbevisning og ifølge sit kendskab til stemningen at ikke en eneste højremand vilde kunne give forslaget sin stemme.
Universitetsbudgettet var iår atter kun betingelsesvis bevilget, hvilket for mange punkters vedkommende ansåes som ensbetydende med ikke-bevilget. Ophidselsen var derfor hæftig i hele partiet.
«Stortingsprofessorater» vilde ingen være med på at votere for. Så gik jeg
da til
Jakob Sverdrup, som i samtalens løb blev mærkbart rimeligere og tilslut lovede at tøje sig sålangt han kunde; men han
mistvilede om at det vilde lykkes ham at få en eneste mand af sin gruppe med sig. Udfaldet viste at både han og de to
højreredaktører, hver for sig, havde bedømt stillingen ganske rigtigt. Men
den ændrede kommitéindstilling
vilde jo dog være gået igennem ifald ikke herr
Peder Rinde og
tre andre havde sluttet sig til højre. Men indstillingen går jo kun ud på et års stipendium for dig; ikke på noget fast
docentur engang. Der er altså ikke så
svært meget tabt for dig ifald du alligevel beslutter dig til at
holde nogle frie foredrag i vinterens løb. Jeg har talt med flere som i så fald spår dig en stormende tilstrømning.
Idag har jeg bare villet skrive om denne ene sag. Samtidig med
dit modtog jeg
et brev fra
din mamma, hvilket jeg besvarer senere. Hils hende på det bedste fra mig og ønsk hende fremdeles god virkning af
kuren. Og modtag selv mange hilsener fra din hengivne p. –
H. I.